lørdag den 4. februar 2012

Sollal

Endelig weekend!
Vi har haft 3 uger ferie med afslapning herhjemme, en uge på Gran Canaria og så lige et par dage hjemme inden vi startede i mandags på arbejde igen.
Mit skrivebord var som forudset ved at brase sammen under alt det arbejde, der ventede mig og min mailboks var næsten ikke til at åbne for de 214 mails, der ventede på at blive læst, taget stilling til og svaret eller arkiveret.
Så for at toppe mandagen lagde jeg ud med møde, leverandør middag og tidligt igang igen tirsdag. Torsdag stod den på modemesse i Bella Centeret. I går, fredag, kørte jeg hjem med bilen fyldt af arbejde....
Der skal knokles nu, for at "komme med" og det er ok! For jeg elsker jo mit job og jeg nyder at fordybe mig i pasform, mål, kvaliteter, look og farver.
Men inden jeg begraver mig i arbejde, skal jeg til min dejlige lille nevø's Navnefest: Esben! Han skal have nogle fine biler og til fødselsdag skal han have en legetæppe med vej-baner på. Efter navnefesten står den på Koreansk Nytårsfest, også kaldet Sollal, i Århus. Jeg skal være sammen med de dejlige mennesker fra Korea Klubben og spise lækkert koreansk mad og feste og hygge.
Søndagen står så på arbejde :-)

God weekend!

onsdag den 4. januar 2012

Strikke status 2011







Så er strikke/hækle arbejdet for 2011 gjort op.



Det er godt nok ikke meget jeg har præsteret, men til gengæld er jeg ret tilfreds med langt det meste! Desværre har jeg ikke taget billeder af mange af tingene, men jeg håber, jeg lærer det!




Lys lilla hue og halsedisse til Prinsessen i Espergærde

Strømper til Far (husk at strikke nogle flere, så han ikke fryser fødderne så meget!)


Pain and Simple vest, Strikket i Alpaka ( opskrift kan findes på Ravelry)



Poncho i Lucca rester (strikket i halv patent og virkelig lækker af have på)



Hæklet strandtaske og pung i bomuldsrester



Hæklet elefant og suttesnort til den lille lækre prinsesse i Odense


Div. Suttesnore, altid godt at have et lager!



Lilla bomuld/uld strømper til mig :-)


Hæklet kjole til Build a Bear kaninen Josefine


Strikket poncho til Build a Bear kaninen Josefine (den stolte ejer: Johanne mener ikke at bamser bruger poncho, så der er bestilt en kjole mere...!)



Oversize kjole i tvinni (mønster made by myself, og jeg ønsker mig allerede én mere! Den smukke kat er Olga - naboen lille nysgerrige teenager)



Ugle Cardigan (ikke helt færdig, for jeg mangler øjne og knapper - billede senere!)



Mørk blå top med snoninger i bærestykket.



Hæklet råvhidt fiskenet tørklæde



Hæklet giraf til Spunken i Brande


Brun top/slipover i det lækre uld, som jeg købte hos Italien
(Mønster/opskrift: my self)



På pindene:

- Sømandssweateren, hvor boblerne ikke bliver sådan som jeg vil have dem (skal være færdig inden turen går til Berlin ½-maraton!)

- Hæklet lastbil til min lækre nevø (til gaven til navnefesten)

- Endnu en poncho (råhvid i New Zealandsk lammeuld)

- Djævlehue

- Bestilling: tæppe til min kollegas barnebarn

mandag den 26. december 2011

Glædelig jul og Godt nytår

Det er alt for sent, og jeg burde ligge i min seng og sove, så jeg er klar til en dejlig hektisk dag på job i morgen, men den øgede mængde af indtage sukker de sidste par dage, gør, at det er lidt svært at fedte i seng! Så derfor denne oversprings handling :-)

Jeg har forberedt hjemmelavet sushi til i morgen! Hygge med gode venner - glæder mig allerede!
Jeg har færdig gjort 3 strikke projekter, slået op til et nyt, og sømands-boblerne vil bare stadig ikke, som jeg gerne vil! Øv! Billeder næste gang...

Og så giver julen altid lidt filosofiske tanker.
Denne gang var det såmænd "Sporløs", som fik tankerne lidt på gled....
Min moster har engang for maaange år siden, bortadopteret en søn, og hun fortalte mig for et par år siden, at hendes størtste ønske er, at den bortadopterede søn, vil kontakte hende. Jeg sagde dengang til hende, måske lidt for hårdt, at man jo må tage konsekvensen af sine handlinger og uanset hvad, så var bortadoptionen jo gjort med alle de bedste tanker. Jeg sagde også, at jeg synes hun skulle give slip på sønnen, for hun havde jo givet ham bort frivilligt, han blev ikke tvunget fra min moster.
Og så kom "Sporløs"... Jeg så ikke forhistorien, men jeg så genforeningen af far og søn. Far sagde noget i retningen af: "Det er det bedste der er sket for mig: at blive genforenet med min søn! Jeg vil ALDRIG give slip på ham!" I denne histore var det vist noget i stil med, at moderen var blevet gravid og hurtigt derefter rejst tilbage til Danmark og derved var kontakten far-søn ophørt.
Forholdet far-søn var i denne historie jo ikke blevet brudt med faderens gode vilje, i modsætning til min mosters situation. Men begge forældre havde samme budskab: Jeg har tænkt med længsel på denne dag så længe og det er den største glæde at blive genforenet!
Ja fint! og Fantastisk!...
Men MIN og mange andre koreansk adopteredes situation er bare så meget anderledes! Kulturen er så forskellig og en kontakt til den biologiske mor, kan give så mange flere problemer end man lige forestiller sig. Det kan i værste fald ende med at de biologiske forældre bliver udstødt af samfundet fordi de har børn udenfor ægteskabet!!!
Kulturforskelle: noteret!
Forædre-følelser: noteret!

Men kan det mon være, at mine biologiske forældre går rundt og tænker: bare hun dog kontakter mig?
Er jeg egoistisk, når jeg ikke opsøger mine biologiske rødder?

lørdag den 19. november 2011

Den næste ferie

Hvor skal den næste ferie mon gå hen?
Til varmen?
Til solen?
Ren afslapning?
Dyk?
Trekking?

.... Any ideas... ?

onsdag den 26. oktober 2011

Tøse Tøs...

Jeg fik ikke skrevet, at jeg var til strikke festival på Fanø. Vi havde lejet et lille hyggeligt sommerhus og med det fantastiske vejr, så var den forlængede weekend selvskrevet til hygge, afslapning og den fantastiske natur.

Lørdag cyklede jeg rundt, kiggede og gramsede og søndag var jeg på en lille hurtig tur ind til Christel's Butik, hvor jeg prøvede ALLE modellerne, og jeg synes bestemt, jeg ser fantastisk ud i dem alle og alle modellerne elsker at være på mig- hvor heldigt er det ikke ?!
Jeg har jo bevilget mig selv et Christel Scheyfart sjal når min garn-kasse kun indeholder 500 gram garn (undtagen bomulds-resterne til hæklede tøjdyr og cashmere garnet). Lige nu er der "kun" omkring 3 kg for meget til at jeg "må" købe et lækker hyggeligt kit. MEN, og der er jo lige et men: Jeg tror ikke jeg tør klippe op.... og jeg ved ikke, om jeg orker kaste mig ud i mønster på vrang pinden...
Stor Beslutning...
Der er 2,5 kg garn's tid til at beslutte mig...

fredag den 7. oktober 2011

Weekend

Jeg tænker lidt på afslaget fra Korea-turen.
Jeg ved, at min ansøgning måske ikke var helt hel-hjertet, men jo flere dage der gik, jo mere ønskede jeg, at det blev mig, der skulle afsted.
Jeg synes, det er helt fair, at pladsen gik til én, der virkelig meget gerne ønsker sig turen derud.
MEN næste år, vender jeg tilbage med en rigtig knald-hamrende god ansøgning, så de ikke vil afvise mig! Jeg har besluttet mig: jeg vil meget meget gerne besøge min pleje familie!

På strikke fronten, går det fremad:
Jeg har færdig gjort den mørkeblå bomulds bluse, som jeg ikke havde garn nok til at strikke langærmet. Jeg pillede op og vupti! Så blev den kortærmet :-)
Jeg er igang med en kjole i oversize model, en stribet én af slagsen. Håber den bliver fin! Eget design og opskrift, så jeg strikker og strikker, for der skal godt nok mange masker og pinde til en oversize på pind 3.....
Og så er jeg jo igang med Sømands-sweateren til ham den søde! Pind 2½ Arwetta - den bliver SÅ fin!

Strikke planer:
Noget i det lækre uld jeg købte i Italien
Ugle trøje til min lækre ekstra-nevø Noah.

Godt jeg ikke har planer denne weekend... Kun en enkelt løbe tur og så strik, the, strik, kaffe og strik!

God weekend.

torsdag den 29. september 2011

Øv Bøv

Ingen tur til Korea til mig i denne omgang :-(

Jeg tror, jeg søger igen til næste år...